At genskabe din balance, er et samarbejde

5
års erfaring
Velkommen til Krop & Sind

Jeg er glad for, at du fik lyst til at kigge forbi

Jeg hedder Anette Hansen og er indehaver af Krop & Sind.

Jeg har altid holdt meget af arbejdet med mennesker både børn og voksne.

Jeg har igennem årene kunnet mærke en større fortravlethed. Vi vil nå mere og mere på samme tid, og har kunnet mærke, hvordan det påvirker livet, både for det enkelte menneske men også for omgivelserne.

I vores forsøg på at leve op til samfunds idealer, forventninger og krav, glemmer vi os selv i processen. Vi går mere og mere på kompromis med det menneske vi er født til at være. Det skaber store ubalancer i vores krop, vores systemer og vores liv.

Jeg ved det, for jeg har selv været der. Efter en sygemelding med stress, blev jeg endnu mere opmærksom på det. Efter søgen hist og her, fandt jeg den vej jeg skulle gå, og arbejder nu som behandler i egen klinik -  klar på at hjælpe dem som skulle få lyst til at række ud til mig.


Vil glæde mig til også at møde dig
Kærlig hilsen Anette. 

Uddannelser

2006: Uddannet pædagog og har arbejdet i børnehave og som dagplejer.
2019: Uddannet kropsterapeut ved TOTUM i Århus.
2020: Bestået eksamen i anatomi, fysiologi og sygdomslære.
2020: RAB registreret TOTUM kropsterapeut.
2021: Reiki healer 1 & 2.
2022: Uddannet MediYoga instruktør.

Kurser

2017/2018: Special pædagogisk børnemassage ved Nordlys i Silkeborg.
2018: MBSR kursus ved Heinrich Johansen.
2022: Kursus ved Pernille Bretton-Meyer.
2022: Cupping kursus ved Connie Bardino.
2024: Aromatouch kursus via DoTerra

Hvad siger andre

At høre en andens oplevelse, er altid bedre,
end at jeg fortæller, hvor godt det er :)

Lige fra start, følte jeg mig tryg i Anettes hænder. Hun har en god kontakt med klienten, og træder på intet tidspunkt over grænsen. Det er tydeligt, at hun brænder for sit fag og man går derfra med en følelse af lethed i kroppen.

De bedste anbefalinger herfra.

- Daniela Jensen -

Anette er en behagelig behandler og jeg føler mig tryg i hendes hænder.

- Tanja Enggaard -

Jeg kan varmt anbefale Anette som behandler. Hun har en god fornemmelse for ens fysiske skavanker. Hun har også et rolig og behageligt sind, som gør at man føler sig tryg og godt tilpas under behandlingen.

- Jane Sørensen -

Anette er meget behagelig og en meget rolig behandler, jeg kommer garanteret igen.

- Mona Hejselbæk -

Kan helt klart anbefale en tur på briksen hos Anette. Jeg har en krop, der er godt udfordret pga. smerter i rigtig mange år.

Jeg har gået hos alverdens fysioterapeuter, kiropraktorer, akupunktører, zoneterapeuter, massører osv. De kan alle et eller andet men forskellen er at hos Anette er der fokus på hele kroppen og sindet, og hvordan det hele hænger sammen, så jeg kan tydeligt mærke at Anette sætter gang i noget godt i min krop.

Så vil du gøre noget godt for dig selv så prøv at booke en behandling hos Anette 🌺

- Gitte Jørgensen -

"har du løbet hovedet mod muren"
- og ikke opnået, at møde lige netop den person, eller lige det, der kan hjælpe dig! ER ANETTE helt klart personen, med stor viden og hjertet på helt rette sted. Hun vil gøre sit yderste, for at hjælpe og støtte dig bedst muligt `på rette vej igen´

Jeg kan fortælle, jeg selv har været der, og jeg mærkede helt fra første samtale (til nu), "at jeg ikke er alene, om kampen tilbage til et godt og værdigt liv"

- Mette Moesgaard -
Krop & Sind
Kropsterapi v/Anette Hansen

Siden bruger teknologier til at indsamle oplysninger om dig til forskellige formål, herunder:

  1. Nødvendige
  2. Statistik
  3. Marketing

Klik på "Accepter alle" giver du samtykke til disse formål. Du kan også vælge at tilpasse formålene.

Du kan altid trække dit samtykke tilbage på denne side [nederst]

Nødvendige
Statistiske
Marketing
Afvis alle
Opdater samtykke