Sådan arbejder jeg sammen med dig
Book en tid

Behandlingen er for dig

Når vi mødes første gang vil vi starte med en kort snak om hvordan du har det, og om der er noget specifikt du gerne vil have min hjælp til. En behandling er et samarbejde mellem dig og mig, så det er vigtigt med et fælles udgangspunkt. 

 

Herefter går vi i gang med den fysiske del af behandlingen, som foregår på en massagebriks, hvor du får et tæppe over dig. Behandlingen foregår bedst hvor du er iført undertøj, men det er vigtig at du er tilpas med det, derfor kan du som alternativ bruge shorts og top. Jeg vil så med bl.a pulserende massage, tryk og træk samt zone terapi, forsøge at finde frem til eventuelle spændinger og hjælpe dig med at få dem forløst. 

 

En behandling er som nævnt et samarbejde mellem dig og mig. Du kan have et behov for stilhed eller for at sætte ord på følelser og begge dele er helt iorden. Der kan også opstå et behov for at give udtryk for dybere følelser som vrede, sorg, angst eller at være ked af det og du skal vide, at der er plads til ALLE følelser og vi vil sammen tage imod dem.

 

Jeg vil igennem behandlingen også have et fokus på at du får trukket vejret godt og dybt, da det er med til at skabe kontakt til kroppen og hjælpe eventuelle forløsninger på vej. Jeg ved det til tider kan føles svært, men bare rolig jeg skal nok hjælpe og guide dig hele vejen. 

 

Til sidst sluttes af med en lille snak om hvor du er lige nu, måske du har et eller flere afklarende spørsmål. Det er vigtigt at du forlader behandlingen med en ro og en afklarethed.

 

Vand: Det er vigtigt at drikke rigeligt med vand, både på dagen og i dagene efter en behandling, for at udvaske den øgede udskillelse af affaldsstoffer fra kroppens celler.

Generelt er det godt med ro resten af dagen. Gå hjem og slap af. Hvis du skal arbejde, gør det da i dit eget tempo – gå tidligt i seng.

 

AH Krop & Sind
Muskel spændinger, Stress/depression, Ubalancer i kroppen, Fysiske blokeringer, Smerter/ubehag, Træthed/uoplagthed etc.